Beskrivelse
Det er ikke usædvanligt, at opleve at der opstår dug eller kondens indvendigt, bag kameralinsen. Det er oftest et tegn på at der er fugtigt luft inden i kameraet, som kondenserer, når temperaturen i kameraet skifter fra kulde til varme.
Du kan prøve at tage kameraet indendørs, åbne batterirummet og lade det tørre godt ud i et par dage.
Inden du tager kameraet ud igen, skal kameraet helst lukkes og derefter ikke åbnes udendørs - eller i det mindste ikke mens der er høj luftfugtighed.
Det er for at undgå at der indelukkes fugtig luft i kameraet.
Inden du sætter kameraet ud efter gennemtørring, kan du indlægge anti-dug brikkerne, som er med til at absorbere den fugtighed, der måtte være tilbage i luften i kameraet.
Anti-dug indlægget kan genbruges ca. 4 gange, hvis du ovntørrer indlægget i en ovn ved ca. 250° i ca. 4 minutter.
Når du har tørret indlægget, skal de straks opbevares i en lufttæt plastpose, så brikkerne ikke optager ny fugt, inden de skal genbruges.
Der er 12 indlæg pr. pose.