Sådan virker et bakkamera
Når du skal benytte et bakkamera til din campingvogn, monteres kameraet bag på campingvognen. Via en monitor kan du fra førersædet følge med i hvad der foregår i kameraets synsfelt. Bakkameraer fås i alle prisklasser og forskellige modeller tilbyder varierende monteringsmuligheder, billedkvaliteter, displaystørrelser.
Vend campingvognen uden problemer - også på smalle veje
En af de klassiske udfordringer, når man skal manøvre rundt med et større køretøj såsom en campingvogn, er de uforudsete vendinger, som fra tid til anden kræves. Disse er uundgåelige. De fleste af os har prøvet pludselig at befinde sig på en vej, der viser sig at være spærret, og derfor være nødsaget til at vende rundt. Og særligt hvis man befinder sig på en smal vej kan en u-vending være en stor udfordring med en campingvogn. Men ikke med et bakkamera. Med et bakkamera monteret bag på din campingvogn har du frit udsyn til hvad der foregår bag ved vognen. Du kan således problemfrit navigere uden om buske, lave hegn og store sten, som ellers befinder sig uden for dit synsfelt.
Parkér uden skrupler med et bakkamera
Parkering er for mange en udfordring i sig selv, men med en campingvogn stiger sværhedsgraden endnu et nøk. Hertil kan et bakkamera være særdeles kærkomment. Ligesom når du skal vende, kan du med et bakkamera tydeligt se hvad der befinder sig bag campingvognen. Du kan derfor orientere dig i forhold til andre parkerede biler, der holder ved siden af, såvel som til parkeringslinjer på jorden.
Undgå ulykker med et bakkamera på din campingvogn
Med et bakkamera bag på din campingvogn opnår du en generelt bedre orientering på vejene. Et bakkamera kan også være det, der gør, at du undviger mennesker og dyr, der befinder sig bag ved vognen uden for dit synsfelt.
Når man færdes på en campingplads, er det ikke usædvanligt, at børn løber rundt og leger på vejene. Via bakkameraet har du hurtigt overblik over om et barn skulle have løbet eller cyklet bagom din vogn, men du kiggede den anden vej. Således kan det udvidede udsyn, som et bakkamera udstyrer dig med, være med til at forebygge ulykker.
Undlad at benytte dit bakkamera til overhalinger
Selvom dit bakkamera kan benyttes til et væld af formål, så er der også nogle ting, som det frarådes at du benytter bakkameraet til – en af disse er orientering i forbindelse med overhalinger. Benyt ikke bakkameraet, når du skal overhale på motorvejen. Bakkameraer har vidvinkellinser og derfor til svarer størrelserne der ses på skærmen ikke virkeligheden. Hvis du befinder dig på motorvejen, kan en firehjulstrækker fremstå som blot en lille prik på bakkameraet, men i virkeligheden befinder den sig ganske tæt bag dig. Derfor skal du altid benytte dine spejle, hvis du skal overhale.
Lad os hjælpe dig til at vælge det rette kamera
Vi er eksperter i bakkameraer og deler altid gladelig ud af vores mangeårige ekspertise. Så hvis du har spørgsmål eller tvivl, så tøv ikke med at kontakte os. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig med at vælge det helt rette bakkamera til din campingvogn. Kontakt os på tlf. 25 78 90 09 eller på mail info@specialkamera.dk.