Beskrivelse
Adapteren har BNC hunstik i begge ender. Du kan bruge adapteren, når du skal lave en samling mellem to BNC-hanstik.
På et coaxialkabel med BNC-stik, vil der som regel være et BNC-hanstik i begge ender. Så hvis du får brug for at sammenkoble to coaxkabler, der har BNC-hanstik, så får du brug for denne lille adapter, som netop passer til at sætte på to BNC-hanstik.
BNC-stik har gennem mange årtier være anvendt til at sætte på video-kabler, der anvendes til fx analoge overvågningskameraer, der skal tilsluttes en harddiskoptager eller andet udstyr til videogengivelse. Det er er helt enkelt stik med signal i midten og stelforbindelse udvendigt og bliver som hovedregel brug til at mntere på coaxialkabler. Stikkene har været i brug siden 1940'erne og er stadig meget udbredt til analoge kameraer ved bl.a. videoovervågning. Men i takt med at de digitale IP-kamaeraer har vundet indpas til videoovervågning, er der ikke længere det samme behov og udbredelsen vil aftage efterhånden som digitale kameraer bliver mere udbredt end de traditionelle, analoge kameraer.
En af de store forskelle på BNC og andre typer stik til videokabler, er den særlige bajonet-fatning. Den gør det muligt at låse monteringen af stikket, når et BNC-hanstik fra et transmissionskabel skal fastgøres på et BNC-hunstik på fx. en harddiskoptager eller på et analogt kamera.
Bajonet-fatningen har været med til at giver navnet "BNC" - fordi denne forkortelse står for Bayonet Neill–Concelman. De to sidste bogstaver "NC" stammer fra de to opfindere af stikket: Paul Neill and Carl Concelman.