Beskrivelse
Høj opløsning, lang arbejdsafstand og avancerede billedfunktioner
Dino-Lite Edge PLUS AM8917MZTL er et alsidigt digitalt mikroskop, der leverer imponerende billedkvalitet og funktionalitet til dig, der arbejder med præcisionskrævende opgaver. Uanset om du arbejder inden for elektronik, laboratorieanalyse, kvalitetskontrol, restaurering eller undervisning, giver dette mikroskop dig skarpe billeder, nøjagtige målinger og en brugervenlig oplevelse.
Mikroskopet er udstyret med en 8-megapixel CMOS-sensor og højoptisk opløsning, som sammen sikrer detaljerede billeder med naturlige farver og høj kontrast. Takket være USB 2.0-tilslutning og kompatibilitet med Windows 10 og 11 er det nemt at integrere mikroskopet i eksisterende arbejdsmiljøer, hvor dokumentation, analyse og rapportering er i fokus.
Suveræn billedkvalitet og fleksibel forstørrelse
Med et forstørrelsesområde fra 10x til 140x og en lang arbejdsafstand (LWD) på op til 237,5 mm, får du stor fleksibilitet i dine undersøgelser. Den lange arbejdsafstand giver dig rigelig plads til at arbejde med objekter, værktøjer eller loddekolber direkte under mikroskopet – uden at forstyrre billedfeltet. Det gør mikroskopet særligt velegnet til f.eks. inspektion af printplader, materialer eller komponenter, hvor både synlighed og adgang er vigtige.
Mikroskopet leverer op til 3840 x 2160 pixel opløsning, hvilket giver billeder i høj kvalitet. Selv ved høj forstørrelse forbliver billederne skarpe og veldefinerede, hvilket gør det lettere at identificere små defekter eller strukturer. Når der vises billeder i 16:9-format under 25x forstørrelse, kan der opstå let kantformørkelse.
Avanceret teknologi til krævende opgaver
AM8917MZTL er spækket med intelligente funktioner, der forbedrer både workflow og præcision:
- Automatic Magnification Reading (AMR): Mikroskopet registrerer automatisk den aktuelle forstørrelse.
- Extended Depth of Field (EDOF): Kombinerer billeder med forskellige fokuspunkter til ét skarpt samlet billede – ideelt til overflader med højdeforskelle.
- Extended Dynamic Range (EDR): Gør det muligt at fange billeder med mere konstrast og flere detaljer.
- Depth Acquisition (DPQ): Indsamler dybdedata til mere avanceret billedanalyse og måling.
- Enhanced Flexible LED Control (eFLC): Gør det muligt at justere LED-belysningen individuelt og skabe skræddersyede lysforhold.
- Integreret justerbar polarisator: Reducerer genskin fra blanke overflader og forbedrer kontrasten i strukturer som metaller, plast og tekstiler.
Solid konstruktion og brugervenligt design
Mikroskopet er bygget i et robust og praktisk metalhus, der beskytter teknologien og giver lang levetid, selv i krævende miljøer. Den kompakte størrelse (130 mm i længden og 33 mm i diameter) og lave vægt på kun 120 g gør det både let og behageligt at arbejde med i længere perioder.
Tilslutning sker via USB 2.0, og softwaren understøtter en lang række billede- og videoformater – herunder BMP, JPG, PNG, TIF og WMV – hvilket gør det nemt at gemme, dele og dokumentere dine resultater. Mikroskopet har en Microtouch-sensor til nem betjening.
Medfølgende tilbehør
I pakken medfølger et bredt udvalg af udskiftelige frontkapsler, som gør det muligt at tilpasse mikroskopet til forskellige lysforhold og arbejdsopgaver:
- N3C-C (Close Cap)
- N3C-D (Diffuser Cap)
- N3C-D2 (Opal Diffuser Cap)
- N3C-E (Extended Open Cap)
- N3C-L (Long Cap)
- N3C-O (Open Cap)
- N3C-S (Sidelight Cap)
Derudover er produktet CE-, FCC- og ROHS-godkendt.
Ønsker du at arbejde effektivt, præcist og med skarpe billeder hver gang, er Dino-Lite Edge PLUS AM8917MZTL et mikroskop i topklasse – udviklet til professionelle, der stiller høje krav til både kvalitet og funktionalitet.