Beskrivelse
De fleste moderne TV har en række HDMI tilslutninger, som gør det muligt at tilslutte forskelligt videoudstyr. Det vil typisk være en TV-boks, spillekonsol, computer eller en DVD-afspiller.
Dette HDMI-kabel understøtter videoopløsning på 1080p eller højere, og kan fungere med de mere avancerede skærmteknologier som 4K, 3D og Deep Color.
Vinklingen af stikket i den ene ende af kablet gør det muligt at montere kablet på et væghængt TV, hvor der kun er begrænset plads til at installere kabler. Desuden er kablet forholdsvist langt og kan derfor bruges i installationer, hvor du har brug for at placere TV i en lidt større afstand fra videokilden.
Hvis du gerne vil bruge HDMI-kablet til at tilslutte en computer til et TV, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle computere, der som standard har et HDMI-stik – selvom det er blevet en meget udbredt standard med HDMI. På nogle computere vil du i stedet finde et Display Port stik, som minder lidt om HDMI – men de to stik har forskellige udformning og det kan ikke lade sig gøre at sætte et HDMI-stik ind i en computer med Display port. Hvis du ikke er sikker på, om din computer har HDMI eller Display Port, kan du tjekke udformningen. Forskellen er, at HDMI stik har to skrå hjørner og Display Port har kun ét skråt hjørne. På nogle kompakte bærbare computere vil der hverken være det ene eller den anden type stik. I stedet vil der muligvis være et HDMI-mini stik, som kun kan anvendes med en adapter eller et specielt kabel med HDMI-mini stik i den ene ende og et standard størrelse HDMI-stik i den anden ende.
Pakkens indhold
-1x Højhastigheds HDMI™-kabel på 3 meter