Hvis du overvejer at købe et vildtkamera, kan det være godt at vide noget om, hvordan at vildtkamera virker. De fleste vildtkameraer er som udgangspunkt konstrueret efter samme princip og består af nogle få, basale komponenter, der tilsammen giver de funktioner, der er karakteristiske for et vildtkamera.
Hovedkomponenterne er:
PIR bevægelsessensor
PIR står for Passiv InfraRød. Den infrarøde sensor er en elktronisk komponent, der kan registrere, når mennesker og dyr eller andre varme objekter bevæger sig foran kameraet. Sensoren registrerer de varmeforandringer, som opstår, når fx mennesker og dyr bevæger sig. Dvs. selv om man kalder det en bevægelsessesor, er det egentlig en varmesensor. PIR sensoren i et vildtkamera fungerer efter samme princip som en rumføler, der kan tænde en lampe eller en bevægelsesesensor til en tyverialarm. Når PIR sensoren i vildtkameraet er blevet aktiveret af et dyr eller menneske, sender den signal til fotochippen, som skal sørge for at tage et foto gennem linsen. På de fleste kameraer er der en lille tidsforsinkelse fra sensoren registrerer et objekt til fotocippen tager et foto. Denne forsinkelse kaldes trigger,reaktionstid eller lukkertid. På de hurtigste kameraer er forsinkelsen så lav, at det ikke har nogen betydning. På andre kameraer er tiden højere og man kan opleve at kameraet først tager billedet efter dyret er gået forbi, hvis dyret bevæger sig hurtigt på tværs af kameraets synsretning.
Linse
Foran fotochippen sidder en linse, som lyset skal passere gennem inden det når ind til fotochippen. Linsen er en rund skive med konveks form, der er fremstillet af glas eller gennemsigtig plastik. Udformningen af linsen er medbestemmende for, hvor stort synsfelt kameraet kan optage. Eller med andre ord: hvor meget zoom eller vidvinkel kameraet har. Brændvidden på linsen måles i millimeter og værdien bestemmer, hvordan kameraets synsfelt bliver. Jo større brændvidden er, desto smallere synsfelt, hvilket vil sige mere zoom. Jo mindre brændvidden er, desto bredere synsfelt og dermed mere vidvinkel. Synsfeltet opgives i grader og kaldes også "FOV" (Field of view). Det er vigtigt at lægge mærke til, om det oplyste sysnfelt er målt vandret (horizontally) eller diagonalt. Hvis det er målt diagonalt, vil værdien altid være højere end hvis det er målt vandret.
Digital fotochip
Når lyset fra motivet, der skal fotograferes, er passeret gennem linsen, er det samlet til et meget lille areal, som passer til fotochippens størrelse. Den digital fotochip er en lysfølsom digital chip (kaldes også CMOS sensor), der kan omdanne lys til et elektrisk signal og dermed et digitalt billede. Fotochippen svarer til filmen i et traditionelt kamera. Det er her billedet bliver optaget, så det efterfølgende kan lagres som en digital billedfil. Opløsningen måles i megapixels (MP) og er et udtryk for, hvor mange digitale pixels det digitale billede består af inden videre bearbejdning. Denne opløsning kan man kalde den "ægte opløsning" - fordi der ikke er redigeret på billedet på dette tidspunkt. Fotochippens opløsning er næsten altid lavere end den maksimale opløsning, der kan vælges i kameraets menu. Eksempelvis kan et kamera med maksimal opløsning på 24 MP have en fotochip med "ægte opløsning" på kun 5 MP.
Microprocessor
Microprocessoren i kameraet svarer til en mini-computer med et styresystem. Processoren har en rutine or bearbejdning af optagelserne. Den skal modtage optagelsen fra fotochippen og udføre bearbejdning inden optagelsen lagres på lagringsmediet. Det er også processoren, der styrer de forskellige indstillinger og holder modtager input fra brugeren, når der ændres på indstillingerne. Jo hurtigere og mere effektiv processoren er, desto mere effektivt kan kameraet fungere - fx reaktionstiden afhænger af, at processoren er hurtig til at reagere, når PIR bevægelsessensoren registrerer bevægelse og give besked til fotochippen om at der skal optages et foto eller en video.
Lagringsmedie
Når et foto eller en video er optaget, skal det lagres på et lagringsmedie. Stort set alle vildtkameraer har ingen intern hukommelse til lagring af optagelser. Derfor er det nødvendigt at indsætte et SD-kort eller et micro-SD kort i kameraet, som anvendes til digital lagring af optagelserne. Det er væsentligt, at du indsætter et SD-kort, der passer både i fysisk størrelse og at den samlede lagringskapacitet ikke er højere end kameraet kan håndtere. Mange vildtkamera kan maksimalt håndtere SD-kort med kapacitet på 32 GB.
Lysmåler
På forsiden af kameraet sidder en optisk lysmåler. Lysmåleren bruges til at afgøre, om der skal aktiveres infrarødt lys - eller om der er lys nok til at optage uden ekstra lyskilde. Desuden måles lysniveauet, for at kunne indstille eksponeringstiden - som svarer til hvor længe fotochippen skal modtage lys gennem linse. På traditionelle kameraer kaldes dette for lukkertiden - dvs. hvor længe lukkermekanismen skal stå åben ved eksponering af filmen på et analogt kamera. I et vildtkamera er der ingen fysisk lukkermekanisme - men i stedet en digital styring af, hvor længe fotochippen skal eksponeres for lyset fra motivet.
Infrarødt lys
Vildtkameraer skal kunne fungere i mørke, fordi dyrene ofte er mest aktive om natten. Den digitale fotochip er afhængig af at kunne eksponeres med lys, for at kunne fremstille en optagelse - så derfor er det nødvendigt, at vildtkameraet kan udsende lys, når det er mørkt. Næsten alle vildtkameraer har indbyggede infrarøde dioder, der udsender lys ved en høj bølgelængde, som reflekteres af motivet og ogivelserne og dermed gør det muligt at fotochippen kan fremstille et foto eller en video. Bølgelængden på lyset er normalt mellem 850 og 940 nm (nanometer) - hvilket svarer til infrarødt eller "nær infrarødt" lys, som ikke er synligt for mennesker - eller kun svagt synligt. Jo højere bølgelængden er, desto mindre synligt vil det fremstå for mennesker. Samtidigt vil lys med høj bølgelængde give en mindre effektiv belysning end lavere bølgelængde. Optagelserne taget ed infrarødt lys vil fremstå som sort-hvide.
