Det er ikke unormalt at vildtkameraer har en forsinkelse, som kan betyde at dyret, der udløste sensoren er væk, når billedet optages.
Forsinkelsen skyldes at vildtkameraer er designet til at spare mest muligt på strømmen - det opnås ved at kun PIR-sensoren er tændt, når kameraet står i standby tilstand.
Når sensoren udløses, skal resten af kameraet tændes og sættes i gang - og det tager lidt tid.
Forsinkelsen kaldes bl.a. triggertid / trigger time / reaktionstid.
Nogle forhandlere kalder det lukkertid eller "shutter time" - men det er i virkeligheden misvisende, fordi disse begreber har en anden betydning i den traditionelle kameraverden.
Forsinkelsen er som regel mindst, når kameraet skal optage fotos.
Ved videooptagelser kan forsinkelsen være meget høj på nogle kameraer.
Et af de hurtigste kamera på markedet er Nightowl D3N (også kaldet Bushwhacker), som har en forsinkelse på ca. 0,2 sek (ved fotos):
https://www.specialkamera.dk/nightowl-d3n-vildtkamera-testvinder
Et andet bud på et meget hurtigt kamera er Spypoint Flex, som kan reagere på 0,3 sek.:
https://www.specialkamera.dk/spypoint-flex-4g-vildtkamera-33-mp-inkl-sim-kort
Uanset hvor hurtigt kameraet reagerer, vil det altid være en god idé at eksperimentere med kameraets placering og sørge for at dyrene er så længe som muligt i kameraets synsfelt.
Dvs. det er en dårlig idé at placere kameraet, så det "ser" vinkelret på dyrenes bevægelsesretning.
Det er meget bedre at lade kameraet "se" parallelt med dyrenes bevægelsesretning.
Se listen herunder med kameraer, der har en hurtig reaktion - alle de nævnte vildtkameraer kan reagere på mindre end 0,5 sekunder.