Videoovervågning til hestetrailer med iPhone
Når du har monteret et kamera i traileren, kan du se et livebillede på en skærm i bilen. Skærmen kan enten være en fastmonteret skærm - eller du kan i nogle tilfælde bruge din iPhone, iPad eller Android smartphone / tablet som skærm. Det kan lade sig gøre, når dit kamera til hestetraileren har Wi-Fi indbygget. Eller hvis der er en type kamera, der kan bruge et SIM-kort. Med et Wi-Fi kamera i traileren, udsender kameraet et Wi-Fi netværk på samme måde som en almindelig Wi-Fi router. Du kan tilslutte din mobil eller tablet til dette netværk trådløst, for at få kontakt til kameraet. Herefter kan du se en live video stream i den tilhørende app, så du underkørslen kan overvåge hesten i traileren. Denne type kamera kan anvendes til videoovervågning i en begrænset afstand fra hestetraileren, fordi den benytter Wi-Fi signal, der har en udbredelse på op til ca. 50 meter fra kameraet.
Hvis gerne vil kunne gå længere væk fra hestetraileren og stadig vil kunne overvåge hesten, skal du bruge et kamera til SIM-kort. Når der er indsat et SIM-kort, vil kameraet selv kunne oprette en internetforbindelse via mobil bredbånd - dvs. 3G eller 4G - på samme måde som når din mobil går online med mobildata på steder uden Wi-Fi. Sådan kan du få adgang til live video streaming uanset hvor langt væk du er fra hestetraileren - når blot der er 3G eller 4G dækning ved kameraet og ved din placering. Denne løsning kan være nyttig, hvis du er til stævner eller udstillinger og du ikke kan være ved hestetraileren hele tiden - men alligevel gerne vil følge med i, hvordan hesten har det i traileren.
Nogle af kameraerne til videoovervågning kan indstilles til at optage video - enten kontinuerligt eller ved regidtrering af bevægelse. Optagelserne kan være brugbare som dokumentation eller opklaring, hvis du har oplevet mistænkelige hændelser ved din hestetrailer. Hvis din trailer bliver udsat for hærværk eller tyveri, kan du bruge optagelserne til at afklare og dokumentere, hvad der skete, så du forhåbentlig kan forhindre at det sker igen. Husk blot at overholde de gældende regler for videoovervågning på offentlige arealer.
Bakamera til hestetrailer
Hvis du vil have et bakkamera udvendigt på hestetraileren, kan du overveje at bruge samme type kamera som bruges til overvågning i traileren. Kameraet kan nemt flyttes mellem forskellige placeringer, hvis der er påsat en magnetfod. Der findes også systemer til mere permanent montering, så du har en fastmonteret skærm i bilen og et fastmonteret kamera på hestetraileren. Hvis du ikke altid bruger den samme bil til at trække traileren, kan det være en stor fordel med et bakkamera, der anvendes sammen med skærmen på din smartphone - fx iPhone eller Android. Så har du hele tiden skærmen med dig og du kan nemt koble op til bakkameraets trådløse netværk, for at få billedet fra kameraet ind på din mobils skærm.
Når du har et bakkamera monteret på hestetraileren, kan du bedre lave en præcis parkering uden at ramme ind i omgivelserne. Det kan være et godt supplement til spejlene, hvis du ikke har en hjælper med, der kan dirigere dig, mens du bakker med hestetraileren.