Beskrivelse
Det er nemt at installere og anvende dette dash-kamera. Du skal blot fastgøre det i forruden med den medfølgende sugekop og tilslutte laderen til bilens cigartænderstik. Når der er indsat et micro-SD kort i kameraet, vil det automatisk starte optagelse, når bilen startes og laderen får strøm.
Kameraet optager video på hukommelseskort, som indsættes i kameraet. Dette kort skal være af typen micro-SD og må være på maksimalt 32 GB kapacitet.
Du kan ikke bruge kameraet uden et micro-SD kort. Der medfølger ikke et micro-SD kort i pakken. Se nederst på siden under "Relaterede Produkter", hvis du vil tilkøbe et micro-SD kort.
Dash kameraets hus er virkeligt solidt og gedigent udført, fremstillet af metal. Det fremstår mere robust og holdbart end de fleste andre dash kameraer, som normalt er fremstillet af plastik på kabinettet.
I det daglige behøver du ikke tænke meget på kameraets drift. Det begynder at optage, når der kommer tænding på bilen og bliver ved med at optage, så længe det får strøm.
Når SD-kortet er fyldt med optagelser, kan kameraet starte forfra med at slette de ældste optagelser gradvist, for at gøre plads til nye video. Sådan kan kameraet fungere kontinuerligt og du har hele tiden ca. 4 timers video historik liggende på SD-kortet.
Hvis der skulle forekomme en ulykke eller en hård opbremsning, udskridning eller andre pludselige bevægelser i bilen, vil kameraets chok-sensor registrere, at der sker noget uventet og kameraet kan låse den igangværende optagelse.
Det er vigtigt at optagelsen bliver låst, for at beskytte den mod automatisk sletning, hvis kameraet fortsætter efter hændelsen. Hvis du har brug for at dokumentere et forløb op til en hændelse finder sted, er det vigtigt at den automatiske sletning ikke sletter de optagelser, du skal bruge.
Hvis der samtidig med hændelse sker en afbrydelse af strømmen til kameraet - fx stikket bliver trukket ud af cigartænderen eller ledningen bliver rykket over - så vil kameraets indbyggede backupbatteri kunne holde kameraet tændt længe nok til at kameraet kan afslutte den igangværende optagelse og lukke ned i god ro og orden, så du undgår, at den seneste optagelse bliver ødelagt pga. pludselig afbrudt strøm til kameraet.
Backup batteriet oplades automatisk mens kameraet er tændt og i drift. Det er vigtigt at være opmærksom på, at batteriet i dash kameraet ikke er stort nok til at holde kameraet tændt i længere tid. Så det er kun egnet til at bruge som backup i en nødsituation. Du kan med andre ord ikke tænde kameraet mens strømmen er afbrudt og forvente at kameraet kan være tændt i flere minutter eller timer. Hvis du har brug for længere tids drift af dash kameraet uden strømforsyning fra bilen, kan du overveje at bruge en powerbank som strømkilde til kameraet i stedet.