POE kamera med samlet strøm- og netværksstik
POE er en teknisk betegnelse, som betyder Power Over Ethernet. Med andre ord betyder dette ganske enkelt, at strømmen forsynes over netværket og dermed trækkes denne over et almindeligt Ethernetkabel (netværkskabel). Man slipper derfor med et POE IP kamera for at have en separat strømforsyning, hvilket ofte foretrækkes, idet det ser pænere ud kun at trække et enkelt kabel i stedet for både et strømkabel og et netværkskabel.
Efterhånden er der mange POE kameraer på markedet og vi har hos Specialkamera.dk en del IP-kameraer med POE funktion. Mange forskellige brands har modeller med POE indgang - dette har eksempelvis Reolink IP-kameraer. Især Reolink har valgt at satse på implementering af POE standarden i mange af deres kameraer, idet et Wi-Fi baseret kamera under alle omstændigheder, alligevel skal have et strømkabel tilsluttet. Dermed får man en hurtigere og mere stabil overførsel af data pga. det kabelførte netværkssignal. Et POE camera kan derfor være et godt alternativ til et almindeligt Wi-Fi kamera.