Trådløs dørklokke med to modtagere – ideel til de lidt større afstande
Hvis du har behov for en dørklokke eller indgangsmelder til din private ejendom eller til butik, kontor eller klinik, bør du overveje, hvilken model du skal investere i. I mange tilfælde vil en standard trådløs dørklokke være helt fin, især hvis lokalet er overskueligt, og du regner med selv at være i nærheden. Men er der tale om et stort lokale eller måske udendørs areal, kan det være en fordel at opsætte en ringeklokke med flere modtagere.
En trådløs dørklokke består som regel af to forskellige enheder, nemlig sensoren og modtageren. I forbindelse med traditionel opsætning af kundemelder eller dørklokke vil sensoren placeres ved indgangen, og modtageren et sted, hvor du kan være sikker på at høre signalet. Når en kunde eller gæst træder ind i sensorens felt, vil der sendes et signal til modtagerenheden, som udsender en lyd eller et lyssignal – eller begge dele.
Hvis der er mere end én indgang til din ejendom, kan det være praktisk at opsætte flere sensorer. Og hvis ejendommen er omfangsrig, kan det være smart med en trådløs ringeklokke med to modtagere.