Trådløse bakkameraer er popuplære fordi det er nemmere at montere end et traditionelt bakkamera med kabel. Der findes to typer trådløst bakkamera: analogt og digitalt. Et analogt system er udmærket hvis man kun skal bruge ét kamera og hvis afstanden er begrænset. Digitalt bakkamera er en nyere teknik, som giver en række fordele i forhold til analogt trådløst signal.
Det digitale signal er mere robust og driftsikkert og bliver dermed ikke så nemt påvirket af andre trådløse signaler i nærheden - fx Blue Tooth eller mobiltelefoner. Kameraerne og skærmen har indbyggede trådløse modtagere og sender, som skal parres sammen med en digital kode. Det betyder at signalet er låst og ikke kan aflyttes eller forstyrres af andre trådløse bakkameraer i nærheden.
Det seneste skud på stammen er et trådløst bakkamera til iPad - iPhone og Android. Denne model benytter WiFi til at sende det trådløse billede til en tablet eller smartphone. Teknikken minder om et IP-kamera, som er meget populært til overvågningskamera. Det nye bakkamera til iPad fungerer med en gratis app, der fås til både iOs og Android. Når app'en er installeret skal der ændres en WiFi indstilling og så er det trådløst bakkamera klar til brug.